Uanset om du besøger Pompeji for første gang, eller hvis du er en erfaren turist, er her nogle interessante fakta, du måske ikke ved om denne antikke romerske by.
Gamle grækere regerede og beboede Pompeji
Beliggende på Italiens vestkyst er Pompei en gammel romersk by. Det var en blomstrende ferieby for eliten i den romerske stat. Regionen var berømt for sine oliven, druer og vin. Området var et center for håndværkerbutikker, bordeller og værtshuse.
Efter samniternes krige blev Campania en del af det romerske forbund. Dens rige vulkanske jord og overflod af oliven gjorde det til et center for handel og handel. De velhavende borgere i Rom ville trække sig tilbage til området i sommermånederne.
Pompei blev bygget på skråningerne af Vesuvius. De første bosættelser går tilbage til jernalderen (IX-VII århundreder f.v.t.). Det var dengang beboet af Oscan-talende efterkommere af neolitiske indbyggere i regionen.
Vesuv-bjerget brød ud dagen efter den årlige romerske festival
For hundredvis af år siden var en gammel romersk by ved navn Pompeji ødelagt af et udbrud af Vesuv. Udbruddet, som varede 25 timer, dræbte 2.000 mennesker og ødelagde nabobyen Herculaneum.
Dagen før udbruddet fejrede Vesuvius sin årlige festival Volcanalia. Denne festival afholdes til ære for den romerske ildgud, Vulcan. Tidligt om morgenen efter udbruddet begyndte Vesuvius at kaste en søjle af pimpsten og aske i luften.
Om natten til udbruddet rystede et jordskælv området, og dele af byen Napoli var alvorligt beskadiget. Stærke rystelser fik mange bygninger til at kollapse.
Aske- og affaldsskyerne kan have været store nok til at blokere for solen
Under det phreatomagmatiske udbrud af Vesuv-bjerget den 24. august år 79 e.Kr. søjle af aske og pimpsten begravede den romerske by Pompeji. Det anslås, at 80 procent af byens befolkning flygtede fra den tidlige del af udbruddet. Tusindvis af mennesker gik, red på heste eller gik ombord på bådene for at komme væk. Nogle døde i den første evakueringsbølge.
Selvom Vesuv-udbruddet var et af de største i historien, var det ikke det første. Faktisk er det måske kun sket et par uger før. Der var rapporteret adskillige jordskælv omkring Italien i 217 f.Kr..
Vesuv-udbruddet var en phreatomagmatisk begivenhed, hvilket betyder, at det var et produkt af magma overophedet af damp. Derudover var det et pyroklastisk (pyroklastisk betyder vulkansk affald) udbrud, hvilket betød, at askeskyen var en smule større end normalt.
Skeletterne af de mennesker, der er begravet i Pompeji
Ved brug af avancerede teknikker analyserer videnskabsmænd nu skeletterne af de mennesker, der er begravet i Pompeji. Disse skeletrester kaster lys over kulturlivet i den antikke by, før den blev ødelagt af et vulkanudbrud i 79 e.Kr..
Arkæologer mener, at ligene af Pompeji-ofrene blev begravet i bygninger. På den måde blev de fanget, og deres kroppe kunne bevares. Nogle kroppe forblev dog i forvrængede stillinger. Dette skyldes varmepåvirkningen på deres kroppe, efter de døde.
Da vulkanen brød ud, kollapsede dens kegle, og aske og snavs strømmede ud over byen. Vulkanasken begravede alt men de højeste bygninger. Dette lag af aske efterlod afstøbninger af skeletrester af ofre i deres sidste øjeblikke.
Vesuv er en stratovulkan
Under udbruddet af Vesuv i år 79, den romerske by Pompeji og dets nabo Herculaneum blev begravet. Området var også dækket af giftige dampe. Nogle få overlevende indbyggere begyndte at bjærge.
Udbruddet varede i to dage og producerede en søjle af vulkansk aske. Det skabte også en damp fra magma. Vesuv er en del af en vulkansk bue, der strækker sig fra Campania til Sicilien. Den har været i udbrud mindst tre dusin gange siden 79 e.Kr..
Vulkanen ligger nær Naples, Italien, i Napolibugten. Den sidder på en tektonisk grænse mellem den eurasiske plade og den afrikanske plade.
Vesuv-bjerget er en sammensat stratovulkan, der består af lag af lavastrømme og vulkansk aske. Lavaen er ledsaget af pimpsten.
Vinden blæser sydvest i Pompeji
Under den tidlige del af udbruddet blæste vinden nordvest i Pompeji, men den ændrede snart retning for at blæse sydvest. Vinden bragte ild til byen og dræbte tusindvis af mennesker. Den ødelagde også bygningerne, begravede dem i aske og blæste pimpsten over dem.
Askeaflejringerne efterlod en hård skal rundt om ligene af dem, der døde. Asken brændte også ofrenes lunger og efterlod dem i en halvkrøllet stilling.
Pimpstenen, der sigtede ned fra vulkanen, opslugte beboerne i Herculaneum og Pompeji, hvilket førte til kollaps af tage og vægge på byen. Askeaflejringerne begravede også resterne af omkring 300 døde, nogle af dem i buede hvælvinger.